Fatimider

Fatimider, Cairos grundlægger, deres oprindelse og dynasti. v/ Samih Charabi

Fatimider: (Navnet, efter Profeten Muhammeds datter Fatima). Fatimider var oprindeligt Shiamuslimer, der tilhørte Ismaili sigt. De vandrede fra Bagdad til Yemen og derfra til nord Afrika, hvor de i år 909 e.Kr.(f) etablerede et Shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimider erobrede i år 909 e.Kr.(f) Egypten og grundlagde Cairo.

Gawhar El Sakkali (den siciliansk Gawhar), El Moaz La din Allah Al fatemi, Badr El Gamali og John ”the munk” var nøglepersoner, som var med til at grundlægge det gamle Cairos bymur med dens otte byporte: Bab El Nasr og Bab elfatouh i Norden. I syden Bab Zoulah, Bab El Farag og Bab El Karatin. Resten af portene lå i byens østlige og vestlige side.

Det forekommer interessant, at flere af nøglepersonerne bag Cairos opførsel hverken var egyptere, arabere eller muslimer. Gawhar kom fra Sicilien, Badr El Gamali var Kroat og John ”the munk” var Armenier, bragt til Cairo fra Edessa.
Inden for Cairos bymur opførte fatimiderne regeringspaladser og moskeer, hvoraf den meste kendte er Al-Azhar-moskéen, som udsendte propagandister, der skulle udbrede fatimidiske og shiitiske synspunkter.

Apropos byporte og bymure er det nok relevant at nævne, at man i norden kendte til disse forsvarsanstalter i Visby på Gotland i Sverige og i København var der fire byporte Nørreport, Østerport, Vesterport og Amagerport.

Egypten oplevede under fatimider en økonomisk og kulturel opblomstring.

Uddannelse: Fatimiderne opførte flere skoler der var forbundet med moskeer. Studerende blev undervist i religion, matematik, filosofi og medicin. De opførte Dar El Hekma (House of wisdom), der inkluderede et bibliotek og oversættelses institut.

Kunst og Musik: fatimiders kunst udgør den et væsentligt afsnit af islamisk kunst. I Cairo opførtes flere moskékomplekser. Denne monumentalarkitektur er præget af enkle, klare planløsninger og får sit særpræg gennem den raffinerede ornamentik i stuk eller træ. fremragende metal-, glas- og elfenbensarbejder vidner om både plastisk og figurativ formåen. Flere malerier afbillede musiker og dansende personer.

Skattesystem: Fatimider indførte 72 slags skatter. Højere skat ved høj vandstand i Nilen og vise versa.

Postsystem: Fatimider brugte hestevogne og brevduer.

Fatimiders dynasti udmærkede sig ved respekt og samarbejde med andre ikke-ismailiske, islamiske trosretninger:
koptere, jøder, armeniere og sunnimuslimer. Fatimider gjøre ingen forsøg på at omvende andre.

Fatimiders dynasti varer ca. 200 år. Dynastiet gik til grunde i 1171, da den ayyubidiske hærfører Saladin (Salah al-Din) tog magten over Egypten.

NB: For nylig har den egyptiske kulturministeriet gennem restaureret El Moaz gade, der ligger midt i Fatimiders Cairo. Et spændende sted at besøge.