Dansk Egyptisk Selskab
جمعيه الصداقه الدانمركيه المصريه

Den frygtløse sandabe fra EgyptenAf: Bent Blüdnikow (fra Berlingske)

I februar under den egyptiske revolutions første dage faldt maskerne, og det egyptiske politi arresterede og gennembankede ham den 4. februar. Da han overraskende kom ud af fængslet i levende live gik han sammen med de andre protesterende til Tahrir-pladsen for at kræve et nyt Egypten. Han besluttede da at afsløre sit sande navn, Mahmoud Salem. Siden da er Mahmoud Salem blev en af det unge Egyptens nye stemmer, og han forsætter på internettet som Sandaben at sige sin ærlige mening om verdens tilstand. Men hvorfor lige Mahmoud Salem ud af Egyptens 80 millioner mennesker? Hvorfor var det lige ham, der fra 2004 sagde sin ærlige og demokratiske mening om Mubarak-regimet?

»Jeg startede bloggen Sandmonkey for at være uenig med alle – ikke mindst med egyptere. Jeg hadede konformiteten og idiotien.«

Det er jo farlige sager, som du var ude i, og der er så mange andre muslimer, så hvorfor dig?

»Måske fordi jeg havde været i USA på studieophold og havde oplevet, at man der kunne diskutere alt det, som man ikke kunne i det konforme Egypten. Pludselig mødte jeg mennesker, bl.a. jøder, som havde helt andre synspunkter og var anderledes, end hvad jeg havde forventet. Det var ubehageligt at vende tilbage til Egypten, hvor det krævedes, at man altid støttede muslimer og altid mente, at jøderne stod bag alle onde ting.«

Men der er jo tusindvis af muslimer på studieophold i USA hvert år, så hvorfor dig? Var der noget i din familie?

»Nej, overhovedet ikke. Min far er ganske apolitisk og min mor har længe haft en stilling i Mubarak-systemet. Så nej. Hvis du virkelig vil vide det, så skyldtes det en oplevelse. Jeg var 6. oktober 2004 i Sinai og stod blot 20 meter væk, da et terror­angreb skete. Der var mange, der døde, og jeg selv var i fare. Så det rystede mig, og da jeg kom hjem til Cairo, tænkte jeg, at disse gale islamister ikke skulle dræbe hverken mig eller andre. Det rystede mig også, at det eneste jeg hørte i Cairo var, at det var fint, at nogle israelere var døde i angrebet. Jeg vil ikke dø. Jeg vil have et liv, jeg vil gå i seng med piger, jeg vil debattere og drikke og spise. Så hvis terror-angrebet skulle give mig nogen mening, så måtte jeg reagere over for den fanatisme, der næsten havde slået mig ihjel og bloggen blev startet en måned efter.«

Mahmoud Salem lægger vægt på udbredelsen af nettet som udtryksmulighed for den nye opposition. Han peger på, at selv om Sandaben nok var den mest kendte stemme, så var der dog mange unge på nettet, der støttede et frit samfund og opponerede mod hetzen mod Muhammed-tegningerne og Danmark.

Dog var det endnu relativ få, der turde skrive, men nu er der, ifølge Salem, et vældigt kor af frie stemmer. Mahmoud Salem vil nødig grupperes sammen med snævre partiinteresser. Han lagde allerede med sin blog en klar oppositionel holdning til så at sige alt og alle, og den position vil han gerne beholde. Men han bekender sig klart til et demokratisk Egypten og udviklingen af et parlamentarisk system. Men tror han, at disse unge, demokratiske mennesker vil få magten i det nye Egypten?

»Egypten er et stort land med mange mennesker og forskellige holdninger. Det vil ikke blive let, og vejen vil blive lang og kroget. Det egyptske sind er kringlet, og vi har levet med mange skjulte modsætninger, men jeg tror, vi er midt i en omvæltning, hvor mange mennesker nu ser en mulighed for et nyt og friere liv.«

Men der var kun tusindvis af mennesker på Tahrir-pladsen og der er 80 millioner i Egypten?

»Der var op til 2-3 millioner mennesker på Tahrir-pladsen og de demokratiske kræfter står slet ikke svagt i befolkningen. Det er rigtigt, som mange har påpeget, at Det Muslimske Broderskab er organiseret, og det er vi ikke, og faren for, at islamisterne i løbet af en årrække får magten er absolut til stede. Men friheden er dragende og fornemmelsen af, at man kan tage ansvaret for sit eget liv, er smittende.«

Kan jeres bevægelse få held med at organisere sig?

»Vi er midt i processen, men hvor det er let at organisere sig mod en let genkendelig modstander som Mubarak, er det ulig sværere nu. Foreløbig sidder militæret på magten og vi skal være meget varsomme med at provokere militæret.«

Selv for en fræk sandabe?

»Vi er midt i en gevaldig omvæltning, og det vil være uklogt i denne farlige fase at provokere militæret for meget.«

Mange udenlandske kommentatorer peger på historiske fortilfælde, hvor det er gået galt, og rabiate kræfter altid har vist sig i stand til at snuppe magten?

»Jeg tror, at de uheldige eksempler som Hizbollah i Libanon og Hamas i Gaza nærmest er en advarsel for almindelige mennesker. Men selvfølgelig bliver der social uro, opgør og ballade, og vi er midt i en gigantisk omvæltning, og mange ønsker nok at se tiden an. Men først og fremmest skal vi have en koalition af de nye partier, der støtter forandringerne og få etableret et parlament, der fungerer.«

Men der vil også være eksterne kræfter som Iran og Syrien, der vil modarbejde den demokratiske udvikling?

»Ja og måske skal vi i sidste ende kigge os om efter demokratiske forbundsfæller, men Israel har ikke gjort det lettere ved for længe støtte Mubarak.«

Hvad i alverden skulle Israel ellers have gjort?

»Det skulle ikke så længe have holdt fast i Mubarak. Men misforstå mig ikke. Det var Mubarak-regimet, der trods freden spredte had, og jeg har intet personligt imod gode relationer med Israel. Jeg har både haft israelske venner og kærester. Men heller ikke den udvikling vil blive let.«

Har du været i Israel?

»Nej, jeg er blevet inviteret, men jeg ønskede ikke at blive arresteret og forhørt af egyptisk politi.«

Hvorfor så ikke tage afsted nu?

»Ja, det er et fint råd til en mand, der gerne vil spille en rolle i egyptisk politik. Tak for det«, siger Mahmoud Salem ironisk og ler på sin smittende måde.

Den frygtløse sandabe fra Egypten var inviteret af den egyptiske ambassadør i København, tirsadg den 22/3-2011, hvor han fik lejlighed til at møde herboende egyptere.