Mødereferat ved Forfatter Mette Winge

Dansk Egyptisk Selskabs efterårsmøde

Dansk Egyptisk Selskabs efterårsmøde fandt sted den 25.oktober 2013 i Gentofte Biblioteks smukke sal. Selv om det var en mørk og regnfuld efterårsaften var mødet velbesøgt.

Efter en varm velkomst – formuleret af Aza Morsi – talte den vidende og velorienterede journalist Pernille Bramming om opbruddet i Ægypten og de seneste års spændende udvikling.

Det var også den aktuelle situation, der blev belyst gennem Michael S. Lunds gengivelse af sine oplevelser, da vreden kogte over, og Ægyptens præsident blev væltet. Gennem de to fremragende journalister fremstilling følte tilhøreren, at hun næsten selv var til stede ved begivenhederne og oplevede vreden hos de mange sammenstillede ægyptere.

Det var dog ikke kun den aktuelle situation, som blev belyst ved mødet. Lektor Ole Herslund fra Københavns Universitet fortalte levende om de akutelle dansk-britiske-ægyptiske udgravninger, som pt. pågår ved harempaladset i Medinet el-Gurob, Faiyum.

Det var et tæt program, men der var heldigvis også tid til at medlemmerne kunne nyde et lille delikat måltid og et glas vin. Igen en fremragende aften i Dansk Egyptisk Selskab.

Mette Winge