I dag er der et år siden, selskabet kom på Facebook. I løbet af dette år har vi formidlet diverse informationer, begivenheder og nyheder af dansk-egyptiske interesse. Interessen har været stor, hvilket kan ses på sidens statistikker.
Emner, der vakte læsernes største interesse, var: selskabets møder på Gentofte Bibliotek, unik dag for egyptiske akademikere i Danmark, Profetens fødselsdag, koptisk jul og en amatørs forsøg på at digte på egyptisk. Informationer fra Ambassaden vedr. de egyptiske valg har haft relativ stor interesse.
På siden har der været flere henvendelser fra skoler, foreninger samt enkelte personer, der henvendte sig mhp. informationer og foredrag om Egypten. Dr Azza Khalil og Dr Akmal Safwat har herefter holdt flere foredrag om Egypten både i Jylland og på Sjælland.
Vi håber fortsat på at kunne levere informationer og nyheder og kulturelle begivenheder af dansk-egyptisk interesse på facebook, selskabets hjemmeside og ved selskabets møder.
God sommer!